FrÚttir

Ăttlei­ingum fŠkkar ß Nor­url÷ndum a­ ═slandi undanskildu

Ăttlei­ingar til Nor­urlandanna voru samtals 403 fŠrri Ý fyrra en ßri­ ■ar ß undan, ■a­ er fŠkkun sem nemur tŠpum 26%.

Ăttlei­ingum fŠkkar til allra Nor­urlandanna a­ ═slandi einu undanskildu. Ůrˇunin ß Nor­url÷ndunum er s˙ sama og vÝ­ast hvar Ý Evrˇpu.

Fj÷ldi Šttlei­inga til Finnlands stˇ­ nßnast Ý sta­ en hlutfallsleg fŠkkun ■ar nam eing÷ngu 1,5%. FŠkkun til Danmerkur og SvÝ■jˇ­ar nam 17 til 19% en ßberandi mestur samdrßttur Ý fj÷lda Šttlei­inga er til Noregs.

┴ri­ 2010 voru 343 b÷rn Šttleidd erlendis frß til Noregs en Ý fyrra voru ■au einungis 133 og nemur munur ß milli ßra ■vÝ 61%.

Ůa­ vekur ■vÝ athygli a­ ■ˇ Šttlei­ingar til ═slands sÚu enn mj÷g fßar voru ■Šr einni fleiri Ý fyrra en ßri­ ■ar ß undan.

Ăttlei­ingar til ═slands eru enn■ß einungis um 60% af ■vÝ sem ■Šr ur­u flestar um mi­jan seinasta ßratug en eru ■ˇ meira en tv÷falt fleiri en ■egar ■Šr voru fŠstar ß ■essari ÷ld ßri­ 2006 ■egar 8 b÷rn voru Šttleidd til landsins.

Skřringa ß fŠkkun Šttlei­inga til Nor­urlandanna mß rekja til ßhrifa frß Haagsamningnum um Šttlei­ingar, al■jˇ­asamningi sem Štla­ er a­ gŠta a­ hagsmunum barna. Reglur sem fylgja samningnum eru strangar, skrifrŠ­i Ý kj÷lfar hans hefur aukist, ■a­ hŠgir ß Šttlei­ingarferlinu og b÷rnum sem hŠgt er a­ Šttlei­a fŠkkar og ■au eru a­ jafna­i eldri en ß­ur var.

┴stŠ­ur ■ess a­ Šttlei­ingum fŠkkar ekki til ═slands anna­ ßri­ Ý r÷­ eru m.a. a­ fŠkkun Šttlei­inga kom fyrr fram ß ═slandi en hinum Nor­url÷ndunum, sem var­ til ■ess a­ nř vinnubr÷g­ voru tekin upp hjß ═slenskri Šttlei­ingu fyrir nokkrum ßrum, ■a­ vir­ist vera a­ hafa ■au ßhrif a­ ═slensk Šttlei­ing stefnir upp ˙r ÷ldudalnum ■egar systurfÚl÷g okkar ß Nor­url÷ndum eru a­ sigla ni­ur Ý hann.


SvŠ­i