FrÚttir

Morgunbla­i­ - Kom frß IndˇnesÝu fyrir 30 ßrum

Fa­ir hennar sˇtti hana til IndˇnesÝu ■egar h˙n var a­eins ■riggja vikna g÷mul. Ůa­ var ßri­ 1982 og hefur Šttlei­ingarferli­ teki­ stakkaskiptum ß ■essum ■rjßtÝu ßrum. äŮa­ er ljˇtt a­ segja ■a­ en ■a­ mß eiginlega segja a­ ■a­ hafi veri­ sett frÝmerki ß b÷rnin og ■au send Ý burtu. Ůa­ var engin ßhersla l÷g­ ß tengslamyndun vi­ upprunalandi­,ô segir VigdÝs Ësk Hńsler Sveinsdˇttir, hÚra­sdˇmsl÷gma­ur, ■egar h˙n rifjar upp s÷gu sÝna. VigdÝs er Ý dag Ý stjˇrn ═slenskrar Šttlei­ingar og ■essi mßlaflokkur er henni einkar hugleikinn. H˙n ß tvŠr dŠtur, tveggja og ßtta ßra, og segist ekki ˙tiloka ■ann m÷guleika a­ Šttlei­a barn lÝka. äMÚr finnst allt svo vel heppna­ hva­ var­ar mig og mÝna fj÷lskyldu ■ˇ a­ vi­ h÷fum ekki haft tŠkifŠri til eftirfylgnis■jˇnustu Ý ■ß daga,ô segir VigdÝs. H˙n tˇk sÚr nřlega ßrsleyfi frß vinnu sem l÷gma­ur og leggur n˙ stund ß nßm Ý al■jˇ­legu sakamßlarÚttarfari Ý Bretlandi. Eina d÷kka barni­ Ý bekknum Foreldrar VigdÝsar voru ekki miki­ a­ rŠ­a ■a­ vi­ hana a­ h˙n vŠri Šttleidd en ■a­ var heldur enginn feluleikur ß heimilinu. äForeldrar mÝnir voru alltaf me­ myndaalb˙m frß fer­inni tiltŠkt. ١ a­ ■a­ hafi aldrei veri­ beint tala­ um ■etta ■ß vissi Úg au­vita­ alltaf a­ Úg vŠri Šttleidd. A­ alast upp sem d÷kkt barn ß ═slandi ß ■essum tÝma var sÚrstakt, Úg var alltaf eini krakkinn Ý bekknum me­ d÷kka h˙­. Ůa­ er meira a­ segja enn■ß ■annig Ý dag. Ůa­ eru ekki margir sem eru me­ d÷kka h˙­ sem starfa Ý l÷gmennsku ß ═slandi,ô segir VigdÝs. H˙n rifjar upp eitt eftirminnilegt atvik sem ger­ist Ý bakarÝi ■egar h˙n var sj÷ ßra. äKonan sem afgreiddi okkur sag­i vi­ m÷mmu a­ henni fyndist vi­ alveg svakalega lÝkar. MÚr fannst ■etta rosalega skrÝti­ af ■vÝ a­ Úg er ekkert lÝk m÷mmu minni af augljˇsum ßstŠ­um. En h˙n meinti meira fasi­ og persˇnuleikann og ■a­ skildi Úg seinna,ô segir VigdÝs Vi­mˇti­ hefur breyst me­ ßrunum NeikvŠ­ or­ Ý gar­ VigdÝsar fÚllu stundum ˙t af litarhŠttinum og sßrna­i henni ■a­ au­vita­ miki­. äŮa­ getur veri­ erfitt fyrir marga a­ upplifa svona ˙tilokun, sÚrstaklega ef stu­ningurinn heima fyrir er ekki nŠgilega mikill. En au­vita­ hefur ■etta breyst me­ ßrunum og Ý Ýslenskum bekkjum Ý dag eru m÷rg b÷rn frß ˇlÝkum l÷ndum. Íll Šttleidd b÷rn ver­a ß einhverjum tÝmapunkti me­vitu­ um a­ ■au skera sig ˙r samfÚlaginu og ■ß ■arf barni­ stu­ning sem hvetur til sterkari sjßlfsmyndar.ô Eins og hjß flestum b÷rnum sem hafa veri­ Šttleidd kom a­ ■eim tÝmapunkti hjß VigdÝsi a­ h˙n vildi rŠ­a uppruna sinn. Ůß var h˙n or­in 16 ßra og byrju­ Ý menntaskˇla. ä╔g nefndi ■etta vi­ pabba og ■a­ var ekkert mßl. Hann sag­i lÝka vi­ mig a­ hann hef­i alveg eins ßtt von ß ■essu en Úg fullvissa­i foreldra mÝna um a­ ■a­ var engin afneitun Ý gangi af minni hßlfu gagnvart ■eim. Tenging vi­ IndˇnesÝu segir VigdÝs a­ sÚ ˇneitanlega til sta­ar. ä╔g hef alltaf haft miki­ dßlŠti ß asÝskum mat, alveg frß ■vÝ a­ Úg var pÝnulÝtil. ╔g vildi aldrei kart÷flur, Úg vildi alltaf hrÝsgrjˇn. Kannski er ■etta Ý blˇ­inu, Úg veit ■a­ ekki,ô segir VigdÝs og hlŠr.

Morgunbla­i­ - Kom frß IndˇnesÝu fyrir 30 ßrum


SvŠ­i