FrÚttir

VÝsir - Um Šttlei­ingu barna

Fyrir nokkru flutti prˇf. SÝmon Jˇh. ┴g˙stsson ˙tvarpserindi um Šttlei­ingu barna. VÝsir var­ bess var, a­ erindi ■essi v÷ktu
mikla athygli almennings, enda Šttlei­ing vÝ­a ß dagskrß af augljˇsum ßstŠ­um, svo a­ bla­i­ fˇr ■ess ß leit a­ fß erindin til birtingar. Hefur prˇfessorinn endursami­ ■au a­ nokkru leyti fyrir bla­i­, og kann ■a­ honum ■akkir fyrir.


Ăttlei­ing tÝ­ka­ist me­ Forn-Grikkjum og Rˇmverjum, og ˙r rˇmverskum rÚtti er h˙n komin inn Ý norrŠn, germ÷nsk og engilsaxnesk l÷g. H˙n er og kunn frß fornu fari me­ řmsum ÷­rum ■jˇ­um. Upprunalegt hlutverk Šttlei­ingar vir­ist hafa veri­ ■a­ a­ koma Ý veg fyrir a­ Šttin dŠi ˙t, var­veita hana sem ■jˇ­fÚlagsstofnun. Barnlaus ma­ur e­a hjˇn tˇku sÚr kj÷rbarn, oftast
kj÷rson, sem hlaut me­ lagagerningi s÷mu rÚttindi og skyldur sem vŠri hann holdgetinn sonur ■eirra. Upphaflega vir­ist hafa egi­ Šttlei­ingunni til grundvallar dulrŠnar hugmyndir um skyldleika, sbr. fˇstbrŠ­ralag. Me­ helgiath÷fn og sÝ­ar jafnframt e­a eing÷ngu me­ lagagerningi var unnt a­ tengja einstakling vi­ Šttina me­ b÷ndum, sem jafngiltu blˇ­sifjum e­a voru hin s÷mu. Ůessar frumstŠ­u hugmyndir eru n˙ au­vita­ horfnar Ý vestrŠnum menningar■jˇ­fÚl÷gum. ŮvÝ er ekki lengur tr˙ß­, a­ me­ Šttlei­Ýngu sÚ stofna­ til blˇ­sifja milli kj÷rbarns og kj÷rforeldris.

Megin tilgangur.
Upphaflega rÚ­ ■vÝ hagur kj÷rforeldris og Šttar ■ess meira um Šttlei­inguna en hagur kj÷rbarnsins, en n˙ er ■essu or­i­ ÷fugt fari­. ═ flestutm l÷ndum er megintilgangur Šttlei­ingar sß, a­ fß vanrŠktum og muna­arlausum b÷rnum hŠfa kj÷rforeldra, sem
ganga ■eim Ý f÷­ur og mˇ­ur sta­. Af ■essum ßstŠ­um fj÷lga­i Šttlei­ingum mj÷g upp ˙r fyrri heimsstyrj÷ld og hinni sÝ­ari. Me­ řmsum ■jˇ­um, svo sem D÷num, ■ar sem Šttlei­ing er mj÷g tÝ­, koma ■ˇ ÷nnur sjˇnarmi­ til greina, einkum ■a­ a­ eiginma­ur
konu, sem ßtt hefur me­ ÷­rum ˇskilgeti­ barn, e­a eiginma­ur frßskilinnar konu e­a ekkju me­ b÷rnum Šttlei­i ■au. Loks er vÝ­a miklu algengara en ß­ur var, a­ Šttingjar barns, sem taka ■a­ a­ sÚr til uppeldis sakir muna­arleysis e­a vanhŠfis foreldris,
fßi ■a­ Šttleitt. En ßvallt er Šttlei­ingin rÚttlŠtt me­ ■vÝ Ý ■essum tilvikum, a­ me­ ■vÝ mˇti sÚ hag barnsins betur borgi­, ■ˇtt raunar sÚ ■a­ Ý řmsum tilfellum vafamßl.

L÷g um Šttlei­ingu
١tt Šttlei­ing. hafi tÝ­kazt um langt skei­ hÚr ß landi, var engin heildarl÷ggj÷f hÚr til um hana fram til ßrsins 1953, en ■ß voru l÷g um Šttlei­ingu sett. Ăttlei­ingum haf­i fari­ mj÷g fj÷lgandi og l÷ggjafinn ■vÝ tali­ nau­synlegt a­ hafa skřrari ßkvŠ­i og meiri a­gßt um veitingu Šttlei­ingaleyfa en ß­ur. Ý l÷gunum eru tekin fram nokkur lßgmarksskilyr­i, sem vŠntanlegur Šttlei­andi ver­ur
a­ uppfylla, en a­ ÷­ru leyti hefur dˇmsmßlarß­uneyti­ ■a­ mj÷g Ý hendi sinni, hverjum ■a­ veitir Šttlei­ingarleyfi og hverjum ■a­ synjar um ■a­. En ■ar sem l÷ggj÷fin hefur ekki or­i­ til ■ess a­ fŠkka Šttlei­ingum, heldur fremur hi­ gagnstŠ­a, mß Štla, a­
rß­uneyti­ synji sjaldan Šttlei­ingarbei­num, ef lßgmarksskilyr­um laganna er fullnŠgt.
á Ůar sem Šttlei­ing er or­in nŠsta algeng hÚr ß landi, en er mj÷g afdrifarÝk fyrir ■ß, sem eiga persˇnulega hlut a­ mßli, mun Úg rŠ­a hÚr a­allega um hana frß sßlfrŠ­ilegu og uppeldislegu sjˇnarmi­i, ef vera kynni, a­ einstaklingar og stofnanir ■Šr, sem millig÷ngu hafa um Šttlei­ingu, lÚtu sig huglei­ingar ■essar einhverju var­a. Ůß mun Úg og vÝkja sÚrstaklega a­ Ýslenzku Šttlei­ingarl÷gurÝum og framkvŠmd ■eirra.

Ůegar hjˇn Šttlei­a barn.
╔g rŠ­i hÚr eing÷ngu um Šttlei­ingu Ý ■vÝ formi, ■egar hjˇn Šttlei­a bam, Ś barnlaus kj÷rforeldri eru hÚr einkum h÷f­ Ý huga Ś tryggja ■vÝ og afkomendum ■ess erf­arÚtt eftir sig, kenna ■a­ til sÝn og ala ■a­ upp sem ■eirra eigi­ barn vŠri, ■vÝ a­ ■essi tegund Štlei­ingar er algengust og hefur mest fÚlagslegt gildi. Raunar er Šttlei­ing Ý ÷­rum tilvikum heimilu­ Ý l÷gum, t. d. a­ einhleypur kari e­a kona Šttlei­i barn og sjßi um uppeldi ■ess, en ßbyrgar stofnanir, sem hafa millig÷ngu um Šttlei­ingu, hafa jafnan jafnan gŠtt mikillar var˙­ar og ekki mŠlt me­ einhleypu kj÷rforeldri nema a­ sÚrstaklega standi ß. Menn getaájafnvel gert fullor­inn mann a­ kj÷rbarni sÝnu, en ■ß au­vita­ me­ sjßlfs hans sam■ykki.
á Ý flestum e­a ÷llum vestrŠnum l÷ndum er h÷gum ■annig hßtta­, a­ ■˙sundir barnlausra hjˇna vilja taka kj÷rbarn, en ■ˇ eru ■ar tugir stofnana yfirfullar af muna­arlausum b÷rnum e­a b÷rnum, sem geta ekki veri­ Ý umsjß mˇ­ur e­a foreldra. Ber einkum tvennt til ■essa: Sum ■essara barna ■ykja ekki Šttlei­ingarhŠf sakir andlegra e­a lÝkamlegra ßgalla, og sÝ­an eru margar mŠ­ur mj÷g tregar til ■ess a­ gefa b÷rn sÝn, jafnvel ■ˇtt lÝtil lÝkindi sÚu ß ■vÝ, a­ ■Šr geti annazt uppeldi ■eirra, enda sumar ■eirra lÝtt hŠfar e­a ˇhŠfar til ■ess.

Var­ar 3 a­ila.
Ăttlei­ing var­ar ■rjß a­ila: foreldra barnsins, sÚrstaklega mˇ­ur ■ess, barni­ sjßlft og vŠntanlega kj÷rforeldra ■ess og ver­a ■eir sem millig÷nhu hafa um Šttlei­ingu, a­ kynna sÚr ■ß eftir f÷ngum. Mˇ­urinni ver­ur a­ hjßlpa til ■ess a­ taka ßkv÷r­un, sem er henni og barninu fyrir beztu, og koma henni til skilnings ß a­stŠ­um sÝnum.á Ý ÷­ru lagi ver­a menn a­ reyna a­ ganga ˙r skugga um, hvort barni­ er heilbrigt ß sßl og lÝkama og gera sÚr grein fyrir m÷guleikum ■eim, sem ■a­ břr yfir, en ■a­ er mj÷g torvelt, einkum ■egar ungt barn ß Ý hlut, og auk ■ess eru hÚr til baga řmsir hleypidˇmar, sem Úg mun vÝkja a­ sÝ­ar. Ý ■ri­ja lagi ver­a menn a­ rß­a.Ý me­ nokkurri vissu, hvernig hjˇn ■au, sem um rŠ­ir, munu reynast sem kj÷rforeldrar og veita ■eim řmsa a­sto­ og lei­beiningar a. m. k. Ý byrjun. Ůetta eru ekki au­veld vi­fangsefni og ■ar a­ auki ver­ur a­ rß­a fljˇtt fram ˙r ■eim, ■vÝ a­ allir,. sem reynslu hafa Ý ■essum efnum, telja miklu var­a, a­ barni­ fari til kj÷rforeldra sinna svo fljˇtt sem ■ess er kostur, og ßstŠ­urnar til ■ess eru áeinkum ■essar: Frß uppeldislegu sjˇnarmi­i er best a­ barni­ fari til kj÷rmˇ­ur sinnar svo a­ segja rÚtt eftir fŠ­ingu, ■vÝ a­ me­ ■vÝ mˇti er bezt tryggt, a­ h˙n lÝti ß ■a­ sem sitt eigi­ barn. Ef barni­ ver­ur hjß mˇ­ur sinni, getur h˙n gefizt fljˇtt upp ß ■vÝ a­ hafa ■a­ hjß sÚr, vanrŠkt ■a­ e­a komi­ ■vÝ fyrir ß v÷ggustofu e­a smßbarnaheimili. En řmis ■eirraáeru enn rekin ß ■ann hßtt, a­ andlegur ■roski barnanna heftist e­a bÝ­ur tjˇn af. Langur drßttur getur hŠglega or­i­ ■ess vandandi, a­ gˇ­ir kj÷rforeldrar Šttlei­i barnásem hefur sakir ˇheppiÝegrar me­fer­ar be­i­ miki­ tjˇn ß persˇnu■roska sÝnum. Af ■essum ßstŠ­um er ■a­ bezt bŠ­i fyrir kj÷rforeldrana og barni­ a­ ■a­ fari sem fyrst til ■eirra. ŮvÝ fyrr sem ■au taka barni­ meiri lÝkindi eru ß ■vÝ a­ tilfinningatengsl ■eirra vi­ ■a­ ver­i ■au s÷mu e­a nŠr hin s÷mu og um ■eirra eigi­ barn vŠri a­ rŠ­a

Ůrjßr mˇtbßrur.
Ůrjßr mˇtbßrur eru a­allega gegn ■vÝ, a­ Šttlei­ing fari mj÷g snemma fram: *)
------
*) Sjß um eftirfarandi: John Bowlby: Maternal Care and Mental Health, Geneva 1952, Chap. 11, bls. 101Ś108.
------
1. Mˇ­irin ver­ur a­ taka ßkv÷r­un sÝna mj÷g fljˇtt.
2. Barni­ getur ekki veri­ ß brjˇsti.
3. Mj÷g torvelt er a­ dŠma um ■roskam÷guleika ungbarns.
á Hin fyrst talda mˇtbßra er ef til vill ■yngst ß metunum. Ůa­ er ekki nˇgáa­ mˇ­irin taki rÚtta ßkv÷r­un, heldur ver­ur h˙n einnig sjßlf a­ vera sannfŠr­ um, a­ h˙n hafi gert rÚtt, svo a­ h˙n ■jßist ekki af samvizkubiti og sjßlfsßs÷kunum, og svo a­ vi­skilna­ur
hennar vi­ barni­ ver­i sem sßrsaukaminnstur. En sjaldnast lei­ir til gˇ­s a­ draga ■essa ßkv÷r­un mj÷g ß langinn. Reyndur ßrma­ur getur or­i­ mˇ­urinni a­ miklu li­i, og ef h˙n hefur leita­ hjßlpar nˇgu snemma, er m÷gulegt a­ h˙n geti teki­ akv÷r­un um framtÝ­ barnsins rÚtt eftir fŠ­ingu ■ess. Raunar kemur margt, sem mßli skiptir fram hjß mˇ­urinni ß­ur en h˙n elur barni­, svo sem tengsl hennar vi­ barnsf÷­ur sinn, skapger­, m÷guleikar og jafnvel hŠfi hennar til ■ess a­ annast uppeldi barnsins. Hins vegar getur fŠ­ing barnsins og ■egar mˇ­rin fer a­ sinna ■vÝ gerbreytt vi­horfi hennar vi­ ■vÝ, svo a­ mˇ­ir, sem rß­in var Ý ■vÝ a­ gefa frß sÚr ˇfŠtt barn sitt, getur sn˙izt hugur, svo a­ h˙n vilji fyrir hvern mun halda ■vÝ. Fyrsta skylda ßrmannsins gagnvart mˇ­urinni og barninu er ■vÝ a­ kanna hŠfi hennar, m÷guleika og vilja ß ■vÝ a­ ala sjßlf upp barni­ og veita henni alla ■ß a­sto­, sem unnt er. Samt sem ß­ur er mˇ­urinni ˇtvÝrŠtt sjßlfri fyrir beztu, a­ gera ■a­ sem fyrst upp vi­ sjßlfa sig, hvort h˙n Štlar a­ gefa barni­ e­a halda ■vÝ. Og ef h˙n kemst a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ h˙n sakir eigin ßgalla e­a a­stŠ­na, sem ekki er unnt a­ rß­a bˇt ß, sÚ vanfŠr til ■ess a­ veita barninu sˇmasamlegt uppeldi, fŠ Úg ekki anna­ sÚ­ en ■a­ sÚ vafas÷m rß­st÷fun a­ hvetja hana til ■ess a­ hafa barni­ nokkra mßnu­i ß brjˇsti ß­ur en h˙n lŠtur ■a­ frß sÚr. Allur vi­skilna­ur hennar vi­ barni­ hlřtur a­ ver­a miklu sßrari me­ ■essu mˇti.
á Enginn ßgreiningur er um ■a­, a­ mˇ­urmjˇlkin er ungbarninu hollasta fŠ­an. En ■ˇ ber ■ess a­ gŠta/ a­ vitneskja manna um nŠringar■÷rf ungbarna er miklu meiri n˙.en ß­ur var, svo a­ n˙ er ˇlÝkt minni hŠtta ß ■vÝ en ß­ur fyrr, a­ pelab÷rn bÝ­i verulegt e­a varanlegt tjˇn af vaneldi, ef ■a­ er Ý gˇ­ra manna h÷ndum og lŠknir fylgist vel me­ heilsufari ■ess og framf÷rum. A. m. k. er ■a­ miki­ vafamßl, hvort betra er fyrir barni­ásjßlft a­ vera nokkra mßnu­i ß brjˇsti og Šttlei­ingin dragist ß langinn me­ ÷llum ■eim ˇkostum, sem ■vÝ fylgja, en a­ vera nŠrt ß pela og Šttlei­ingin fari snemma fram.

Ůri­ja mˇtbßran.
Ůri­ja mˇtbßran gegn ■vÝ a­ Šttlei­ing fari snemma fram er s˙, a­ me­ ■vÝ mˇti sÚu verri skilyr­i til ■ess a­ meta ■roskam÷guleika barnsins."Ůetta er rÚtt, en ■etta vandamßl skřrist lÝti­, ■ˇtt be­i­ sÚ, nema Šttlei­ingin sÚ lßtin dragast ˙r hˇfi fram e­a ■ar til barni­ er or­i­ nokkurra ßra gamalt. Menn hÚldu fyrst, a­ hin řmsu ■roskaprˇf, sem ger­ hafaáveri­ fyrir b÷rn ß 1. og 2. aldursßri, hef­u miki­ forsagnargildi, ■. e. veittu all-÷rugga bendingu um, hvernig andlegurá■roski ■eirra yr­i Ý framtÝ­inni. Komi­ hefjr Ý ljˇs vi­ seinni rannsˇknir, a­ ungbarnaprˇf hafa svo til ekkert forsagnargildi um framtÝ­ar■roskam÷guleika
barna. Fylgnin milli ■roska 9 mßna­a barns og 4 ßra barns t. d. vir­ist vera nŠr engin, og ekki er unnt a­ rß­a af ■roskaprˇfum til, 18. mßn. aldurs um nßmshŠfileika barna Ý skˇla. Ůegar haft er Ý huga, a­ forsagnargildi ungbarnaprˇfa er lÝti­ sem ekkert fyrstu 1 1/2Ś2 Švißrin, er varasamt a­ halda barni t. d. ß uppeldisheimili Ý ■eirri tr˙, a­ eftir nokkra mßnu­i muni sßlfrŠ­ingar geta sagt fyrir me­ nokkurri nßkvŠmni um endanleganágreindar■roska ■ess.

Ůroski barnsins.
Auk ■ess getur dv÷l barnsins ß heimilinu hamla­ ■roska ■ess, svo a­ af ■eim ßstŠ­um geta menn haldi­, a­ me­algreint barn e­a meira sÚ tornŠmt e­a vangefi­. En ■ˇtt lÝtt sÚ unnt a­ rß­a af ungbarnaprˇfum endanlegt greindarstig ■eirra, hafa ■au samt
■a­ gildi a­ vera mŠlikvar­i ß ■roska barnsins ß hverjum tÝma. Samt sem ß­ur getur nßkvŠm athugun lŠkna qg sßlfrŠ­inga ß b÷rnum nokkurra mßna­a g÷mlum leitt Ý ljˇs, hvort ■eim er stˇrlega ßfßtt lÝkamlega og andlega. Um 6 mßn. aldur er venjulega unnt a­ finna, hvort a­allÝffŠri lÝkamans starfa e­lilega og fyrr mß finna řmsa meiri hßttar vansk÷pun innri lÝffŠra, t. d. hjartans.
Sumar tegundir fßvitahßttar, svo sem mongˇlisma, mß finna.ß fyrstu Švimßnu­um barnsins og fßvitahßtt almennt oftast um 1Ś1 1/2 ßrs aldur. Ůa­ er nokkur huggun, a­ ■ess er kostur a­ geta ■egar ß fyrsta og snemma ß ÷­ru aldursßri greint flest ■au b÷rn, sem eru lÝkamlega og andlega stˇrlega vanheil. En ■egar ■ess er gŠtt, a­ svi­ hinnar norm÷lu greindar er ßkaflega vÝtt, og enn fremur ■ess, a­ flestir. vŠntanlegir kj÷rforeldrar eru Ý gˇ­um efnum og ˇska ■ess a­ taka a­ sÚr b÷rn, sem eru a. m. k. ekki ne­an vi­ me­allag a­ greind, en ekki treggßfu­ b÷rn, sem litla hŠfileika hafa til nßms, ver­ur ekki hjß ■vÝ komizt, a­ renna nokku­ blint Ý sjˇinn. Bowlby telur, a­ bezt megi rß­a ■roskam÷guleika ungbarna af greind og hŠfileikum foreldra ■eirra og nßinna Šttmenna, en ■etta er ■ˇ hvergi nŠrri ÷ruggt. Kj÷rforeldrar ver­a, eins og rÚttir foreldrar, a­ vera ■vÝ vi­b˙nÝr a­ taka ß sig ßhŠttu. Eftir Ýsl.l÷gum mß rifta Šttlei­ingu, ef barni­ reynist mj÷g vanheilt, andlega og lÝkamlega.

Aldur.
R÷kin gegn ■vÝ, a­ Šttlei­a eigi barn snemma, eru ■vÝ ekki eins sterk og Ý fyrstu vir­ist. Er ■a­ sko­un margra sÚrfrŠ­inga,"a­ bezt sÚ a­ barni­ fari til kj÷rforeldra sinna ß­ur en ■a­ hefur nß­ 2Ś3 mßn. aldri, en taka ver­ur ■ˇ tillit til mˇ­urinnar og veita henni nŠgan tÝma og rß­r˙m til ßkv÷r­unar. Flestir eru sammßla um, a­ ˇrß­legt sÚ, a­ lengur dragist a­ muna­arlaust barn f'ari til kj÷rforeldra sinna en um tveggja ßra aldur.

┴byrg­.
Mikil ßbyrg­ fylgir ■vÝ a­ ˙rskur­a barn ß hŠpnum forsendum ˇhŠft til Šttlei­ingar, ■vÝ a­ ■a­ sker­ir nŠr ßvallt stˇrlega framtÝ­arm÷guleika ■ess. ١ gera margir gˇ­vilja­ir menn ■etta sakir řmissa hleypidˇma Ý si­gŠ­is- og tr˙arefnum og sakir ■ess, a­ ■eir gera sÚr ■ess ˇnˇga grein, hva­ vita­ er me­ nokkurri e­a ÷ruggri vissu og hva­ eru tilgßtur einar og frŠ­ilegir fordˇmar. Sumar erlendar stofnanir, sem hafa millig÷ngu um Šttlei­ingu, lßta t. d. alls ekki til kj÷rforeldra ■au b÷rn, sem getin eru Ý blˇ­sk÷mm, hversu gßfa­ar og mikilhŠfar sem Šttirnar eru, sem a­ ■eim standa. A­rar stofnanir fylgja vi­ val kj÷rbarna hŠpnum e­a ˙reltum kenningum umŠttgengi, lßta t.d. ekki barn til Šttlei­ingarásemááß vangefi­ systkini, e­a ef anna­ foreldri­ er e­a hefur veri­ ge­veikt. N˙ er fyrir l÷ngu vita­, a­ ekki eru allir ge­sj˙kdˇmar nÚ allar tegundir fßvitahßttar Šttgeng (t. d. mongˇlismi), a. m. k. ekki a­ neinu rß­i, og er ■vÝ me­ ÷llu ˇverjandi a­ koma Ý veg fyrir a­ slÝk b÷rn sÚu Šttleidd, nema ■egar andlegir annmarkar eru miklar lÝkur sÚu til■ess, a­ barninu kippi a­ ■essu leyti Ý kyni­ til Šttmenna sinna. Loks eru engin frambŠrileg r÷k fyrir ■eirri ˙tbreiddu sko­un, a­ ÷ll lÝkamleg f÷tlun geri barni­ ˇhŠft til Šttlei­ingar. Ůa­ fer eftir e­li hennar og mikilvŠgi.

VÝsir - Um Šttlei­ingu barna








á


SvŠ­i