FrÚttir

hun.is - Ůegar Úg vann Ý lottˇinuů tvisvar

ByáKristbj÷rg Ëlafsdˇttir

╔g ß 2 b÷rn, 10 ßra gamla dˇttur og son sem er 7 ßra. ╔g hef samt ekki alltaf veri­ mamma ■eirra, ■.e.a.s. Úg var­ ekki mamma ■eirra vi­ fŠ­ingu ■eirra. B÷rnin mÝn eru bŠ­i Šttleidd, dˇttirin frß Indlandi og sonurinn frß TÚkklandi. ╔g var­ mamma dˇttur minnar mßnu­i ß­ur en h˙n var­ 1 ßrs. Ůß fengum vi­ lang■rß­a sÝmtali­, sÝmtali­ sem sag­i okkur a­ ■a­ vŠri lÝtil stelpa ß Indlandi, og hvort a­ vi­ vildum fß heilsufarsupplřsingarnar um hana ß­ur en vi­ ßkveddum okkur.

Vi­ s÷g­um jß en Ý hjarta mÝnu vissi Úg a­ ■etta vŠri ■a­, ■etta vŠri stundin. Vi­ lßsum yfir skřrsluna frß lŠkninum (grßtandi), f÷­mu­um hvort anna­ og grÚtum a­eins meira. Tengingin, ■essi ˇtr˙lega sterka tenging, kom strax ■etta kv÷ld, og ■ˇ a­ ■a­ hafi li­i­ nokkrir dagar frß sÝmtalinu og ■anga­ til a­ vi­ fengum a­ sjß mynd a­ ■ß var h˙n samt or­in dˇttir mÝn, og Úg var or­in mamma, Úg var loksins or­in mamma.

A­ Šttlei­a kostar ˇtr˙lega ■olinmŠ­i og fjall af skriffinnsku, og eftir sÝmtali­ tˇk meiri skriffinnska vi­. Vi­ ■urftum a­ bÝ­a Ý 7 mßnu­i ■anga­ til a­ vi­ gßtum sˇtt prinsessuna til Indlands og margir hafa spurt hvort sß tÝmi hafi ekki veri­ erfi­ur en Ý raun og veru ■ß ver­ Úg a­ segja nei, ekki fyrir mig. Vi­ h÷f­um gengi­ Ý gegnum mj÷g margt ß bi­listatÝmanum, en ■arna var komin endast÷­, Úg ßtti litla dˇttur sem Úg haf­i a­ vÝsu aldrei hitt, aldrei heyrt hjala, aldrei sÚ­ brosa. Ok, jˇlin og afmŠli­ hennar, ■a­ voru erfi­ir dagar en Ý raun og veru ■ß naut Úg ■ess bara a­ undirb˙a heimili­ fyrir nřja fj÷lskyldume­liminn og fer­ina til Indlands. Ůa­ var svo algj÷r tilviljun a­ daginn sem vi­ fengum hana Ý hendurnar voru akk˙rat, upp ß dag, 6 ßr frß ■vÝ a­ vi­ sendum inn umsˇknina til ═slenskrar Šttlei­ingar (jß, ■i­ lßsu­ rÚtt, 6 ßr).

Daginn sem vi­ fengum hanaá■ß skalf Úg, Úg var svo stressu­. Vi­ ■urftum a­ skrifa n÷fnin okkar Ý stˇra bˇk sem var ß barnaheimilinu og Úg efast um a­ Úg myndi ■ekkja undirskriftina mÝna, Úg var svo skjßlfhent. ╔g var ■egar farin a­ elska ■etta barn meira en nokku­ anna­, og ■etta var ein af mÝnum stŠrstu sˇlskinsstundum, en ■etta var lÝka stundin ■ar sem h˙n var tekin frß ÷llu ■vÝ sem h˙n ■ekkti og lßtin Ý hendurnar ß fˇlki sem lykta­i ÷­ruvÝsi en allir a­rir, voru me­ annan h˙­lit og t÷lu­u eitthva­ mj÷g skrÝti­ tungumßl. Ůegar vi­ vorum leidd inn Ý herbergi­ ■ar sem b÷rnin voru ■ß sß Úg strax ■essi ˇtr˙legu ˇtr˙legu augu horfa ß mig. H˙n var sett Ý r˙mi­ sitt og Úg beyg­i mig ni­ur til a­ tala vi­ hana. Svo Štla­i Úg a­ spyrja eina af fˇstrunum hvort a­ Úg mŠtti taka hana upp en svo hugsa­i Úg änei, h˙n er dˇttir mÝn, n˙na ■urfa ■Šr a­ spurja mig!ô. Ůannig a­ Úg tˇk hana upp og sÝ­an ■ß h÷fum vi­ veri­ ˇa­skiljanlegar.áOg svo allt Ý einu vorum vi­ l÷g­ aftur ß sta­ ß hˇteli­ me­ hana, bi­in b˙in. ╔g man enn■ß tilfinninguna ß lei­inni, mÚr fannst allir vera brosandi sem vi­ mŠttum, litirnir skŠrari og fallegri.

Vi­ vorum enn■ß ˙ti ß Indlandi ■egar vi­ ßkvß­um a­ ■etta skyldum vi­ sko gera aftur, vi­ myndum Šttlei­a aftur. Stjˇrnv÷ld ß ═slandi voru me­ ■ß reglu a­ ma­ur ■arf a­ vera heima Ý 6 mßnu­i me­ barni­ ß­ur en ma­ur sŠkir um nŠsta barn og ß sÝmtalsafmŠlisdaginn hennar (vi­ sem Šttlei­um erum nefnilega svo heppin a­ fß fullt af auka d÷gum til a­ halda uppß) ■ß fˇrum vi­ aftur ß Indlandslistann.

ŮvÝ mi­ur er ■a­ ■annig Ý Šttlei­ingar heiminum a­ l÷nd opnast og l÷nd lokast. Indland sem sagt loka­ist og ■egar vi­ vorum b˙in a­ vera 2 ßr ß ■eim lista ■ß ■urftum vi­ a­ taka ßkv÷r­un, Štlu­um vi­ a­ hŠtta vi­, taka ßhŠttuna og vera ßfram ß Indlandslistanum e­a skipta um land. Vi­ gßtum ekki hugsa­ okkur a­ hŠtta vi­ og frekar en a­ taka ßhŠttuna ß a­ vera ß Indlandslistanum og tÝminn mundi renna ˙t fyrir okkur ■ß skiptum vi­ um land. Vi­ ßkvß­umá■vÝ a­ fŠra okkur yfir ß TÚkklandslistannáog aftur hˇfst skriffinnska og svo bi­ináeftir ˇgleymanlega sÝmtalinu. Ůa­ sÝmtal kom eitt kv÷ldi­ ■egar vi­ vorum b˙in a­ bÝ­a Ý 4 ßr. ╔g var rÚtt b˙in a­ setja bj˙gu Ý pott ■egar okkur var sagt a­ ■a­ vŠri drengur ˙ti Ý TÚkklandi. ١ Úg hef­i veri­ b˙in a­ bÝ­a eftir ■essu sÝmtali Ý allan ■ennan tÝma og b˙in a­ ganga Ý gegnum ■etta allt ß­ur ■ß var ge­shrŠringin alveg s˙ sama (og eftir ■etta ■ß munu bj˙gu alltaf minna mig ß ■essa yndislegu stund, ■annig a­ Bj˙gnarŠkir, Úg ß flottustu bj˙gna-s÷guna). Vi­ lßsum yfir heilsufarsupplřsingarnará og sßum a­ ■etta var sonur okkar, au­veldari ßkv÷r­un hef Úg ekki teki­. Daginn eftir s÷g­um vi­ dˇttur okkar a­ h˙n var a­ ver­a stˇra systir (h˙n vissi af ferlinu allan tÝmann ■annig a­ ■etta kom henni ekki ß ˇvart), vi­ stˇ­um ÷ll saman vi­ t÷lvuna ■egar vi­ sßum fyrstu myndirnar af honum (hlˇgum ■egar vi­ sßum prakkarasvipinn) og svo fÚkk h˙n a­ segja ÷mmum sÝnum frÚttirnar, h˙n haf­i veri­ a­ eignast brˇ­ir.

N˙na tˇk allt ÷­ruvÝsi ferli vi­. Ůegar ma­ur Šttlei­ir frß Indlandi ■ß byrjar pappÝrsvinnslan ■ar ekki fyrr en ma­ur hefur sagt jß, ■etta er barni­ mitt,á(■ess vegna ■urftum vi­ a­ bÝ­a Ý 7 mßnu­i eftir a­ sŠkja hana)áen Ý TÚkklandi er pappÝrsvinnslan b˙inn ■egar foreldrar hafa veri­ para­ir saman vi­ barn. Ůess vegna h÷f­um vi­ bara mßnu­ til a­ undirb˙a allt. FŠ­ingarorlof, kaupa f÷t og leikf÷ng fyrir soninn og undirb˙a herbergi­ hans, kaupa flugmi­a, bˇka hˇtel, vegabrÚfů. Ůannig a­ ■essi mßnu­ur lei­ mj÷g fljˇtt. Sonurinn var­ ■riggja ßra 2 vikum eftir sÝmtali­. Gu­ hva­ Úg hef­i gert allt til a­ vera me­ honum ■ann dag, en Úg vissi a­ hÚ­an Ý frß ■ß yr­um vi­ alltaf saman ß afmŠlinu hans, ■etta yr­i sÝ­asta afmŠli­ hans ■ar sem hann hef­i ekki fj÷lskyldina sÝna hjß sÚr.

Ůa­ er rosalega vel haldi­ utan um allt ■etta ferli Ý TÚkklandi. Vi­ byrju­um ß ■vÝ a­ mŠta ß fund me­ Šttlei­ingaryfirv÷ldum, hittum alveg yndislegan l÷gfrŠ­ing ■ar sem vi­ fˇrum yfir hvernig ferli­ yr­i nŠstu daga. Svo tˇkum vi­ lest Ý bŠinn ■ar sem barnaheimili­ hans var.áŮegar vi­ flugum til Indlands,áflugum yfir borgina ■ar sem dˇttirin var ■ß hugsa­i Úg äeinhverssta­ar, ß bak vi­ eitthva­ af ■essum ljˇsum, ert ■˙.ô Og ■egar lestin nßlga­ist litla bŠinn Ý TÚkklandi ■ar sem sonurinn var, ■ß star­i Úg ˙t um gluggann, reyndi a­ sjß hvort a­ vi­ fŠrum fram hjß barnaheimilinu, hvort a­ Úg gŠti sÚ­ inn um glugga.

Daginn eftir var svo komi­ a­ stˇru stundinni. Vi­ byrju­um ß ■vÝ a­ hitta yfirmanneskjuna ß heimilinu og anna­ dßsamlegt fˇlk sem haf­i sÚ­ um son okkar. Vi­ fengum upplřsingar um hann, hva­ honum ■ˇtti skemmtilegt, hva­ hann vildi vildi bor­a og hvernig persˇna hann vŠri. ╔g ver­ samt a­ vi­urkenna a­ Úg a­ Úg hef­i ekki teki­ glˇsur ■arna ■ß hef­i Úg ekki muna­ neitt, hugurinn var ß efri hŠ­inni ■ar sem hann var. Svo allt Ý einu var sagt äeru­ ■i­ tilb˙in?ô og inn Ý herbergi­ var leiddur lÝtill og mj÷g hrŠddur drengur sem vildi alls ekki hitta ■etta ˇkunnuga fˇlk, fj÷lskylduna sÝna.á NŠstu dagar fˇru Ý a­l÷gun, vi­ heimsˇttum hann ß barnaheimili­ og smßtt og smßtt opna­i hann sig vi­ okkur, en ■a­ tˇk tÝma, mikinn tÝma og enn■ß meiri ■olinmŠ­i. Eftir 4 daga sˇttum vi­ hann Ý sÝ­asta skipti­ ß barnaheimili­.

Hann haf­i ßtt uppßhalds fˇstru ß heimilinu og ■egar vi­ sˇttum hann Ý sÝ­asta skipti­ ■ß var h˙n hjß honum, en ■egar h˙n ger­i sÚr grein fyrir a­ hann kŠmi ekki aftur ■ß fˇr h˙n, gat ekki kvatt. ╔g heyr­i einu sinni a­ ■essar yndislegu, ˇeigingj÷rnu konur sem ynnu ß ■essum heimilum ger­u ■etta gjarnan, fŠru ef ■Šr gŠtu ekki kvatt b÷rnin ßn ■ess a­ grßta, vegna ■ess a­ ■Šr vildu a­ b÷rnin finndu a­ ■etta vŠri hamingjustund, a­ eitthva­ gott vŠri Ý vŠndum. ŮŠr setja sem sagt b÷rnin Ý forgang, fram yfir sjßlfa sig.

╔g mun aldrei gleyma tilfinningunni ■egar vi­ l÷bbu­um heim ß hˇteli­, dˇttirin hoppandi og skoppandi Ý kringum okkur og hann, ßbyggilega hrikalega stressa­ur enárˇlegur Ý kerrunni sinni, bŠ­i b÷rnin mÝn.

hun.is - Ůegar Úg vann Ý lottˇinuů tvisvar


SvŠ­i