FrÚttir

r˙v.is - Ël÷glegar Šttlei­ingar Ý SvÝ■jˇ­

Mynd: EPA-EFE / EPA
Mynd: EPA-EFE / EPA
Riksdagen - sŠnska ■ingi­ - fˇl rÝkisstjˇrninni Ý vikunni a­ rannsaka al■jˇ­legar Šttlei­ingar til SvÝ■jˇ­ar undanfarna ßratugi. ┴kv÷r­unin kemur Ý kj÷lfar ß Ýtarlegri fj÷lmi­laumfj÷llun um Šttlei­ingar erlendis frß, ■ar sem sterkar vÝsbendingar eru um blekkingar, ■vinganir, l÷gbrot og Ý sumum tilfellum hrein og klßr mannrßn.
á

Ăttleidd ßn sam■ykkis lÝffrŠ­ilegra foreldra

Tug■˙sundir barna hafa veri­ Šttleiddar til SvÝ■jˇ­ar erlendis frß undanfarna ßratugi. ═ flestum tilfellum koma b÷rnin frß l÷ndum ■ar sem hluti fˇlks břr vi­ sßra fßtŠkt e­a svŠ­um ■ar sem upplausn rÝkir, til dŠmis vegna borgarastrÝ­s e­a valdarßns. ═ umfj÷llun dagbla­sins Dagens Nyheter kemur fram a­ ßgallar hafi veri­ ß Šttlei­ingum frß flestum ■eim l÷ndum sem b÷rn hafa veri­ Šttleidd frß.

SÚrst÷k athygli hefur beinst a­ Su­ur-AmerÝkurÝkinu Chile enda hafa fj÷lmi­lar ■ar Ý landi fjalla­ um meint mannrßn og l÷gbrot Ý tengslum vi­ Šttlei­ingar til SvÝ■jˇ­ar, ßratugum saman.

RÝflega tv÷ ■˙sund b÷rn voru Šttleidd til SvÝ■jˇ­ar frß Chile ß ßrunum 1971 til 1992. En allt bendir til a­ strax frß upphafi, hafi eitthva­ misjafnt ßtt sÚr sta­.á

Fyrsta barninu sem Šttleitt var til SvÝ■jˇ­ar frß Chile, var flogi­ hinga­ 1971, af konu sem k÷llu­ er Aja, Ý Ýtarlegri umfj÷llun Uppdrag Granskning, frÚttaskřringar■ßttar sŠnska rÝkissjˇnvarpsins. Aja ■essi ßtti eftir a­ starfa miki­ fyrir sŠnsku Šttlei­ingarsamt÷kin Adoptionscentrum.á

SamkvŠmt sŠnskum l÷gum, ■urfa blˇ­foreldrar a­ veita sam■ykki sitt fyrir Šttlei­ingu, ef hŠgt er a­ hafa uppi ß ■eim. Og ■essari fyrstu Šttlei­ingu frß Chile var hafna­ af dˇmstˇl hÚr Ý SvÝ■jˇ­, vegna ■ess a­ slÝkt sam■ykki lß ekki fyrir. En eftir a­ talsmenn foreldranna fullyrtu a­ ■etta vŠri bara misskilningur, blˇ­foreldrana vŠri hvergi a­ finna, ■ß fÚllst dˇmstˇllinn ß ■a­. Og heimila­i Šttlei­inguna.

En var ■etta rÚtt? áOg hva­an kom barni­ og ÷ll hin b÷rnin sem Aja ■essi haf­i millig÷ngu um a­ Šttlei­a til SvÝ■jˇ­ar nŠstu ßrin?

Ůetta er ekki vita­. ═ brÚfi frß Adoptionscentrum til sŠnska sendirß­sins Ý Chile, ßri­ 1975 segir: äVi­ vitum ekki hvernig h˙n vinnur. Vi­ h÷fum bara ■akka­ fyrir og ■egi­.ôá

"Af hverju segir mamma mÝn a­ mÚr hafi veri­ rŠnt?"

Ůrßtt fyrir ■etta hafa fulltr˙ar samtakanna Ýtreka­ fullyrt a­ ■a­ sÚ ekkert bogi­ vi­ Šttlei­ingar til SvÝ■jˇ­ar.á

ŮvÝ mi­ur vir­ist s˙ fullyr­ing hŠpin. ═ Uppdrag Granskning og Ý umfj÷llun Dagens Nyheter, hefur veri­ rŠtt vi­ fj÷lda mŠ­ra Ý Chile sem segja a­ b÷rnum ■eirra hafi hreinlega veri­ rŠnt. Stundum af sj˙krah˙sum og stundum hafi b÷rn veri­ tekin af mŠ­rum sem h÷f­u veri­ handteknar vegna einhvers - sÚrstaklega eftir valdarßn herforingja Ý Chile 1973.

Eitt ■essara barna er Anna Contreras Hurtig sem var Šttleidd frß Chile, ßri­ 1981. ═ skj÷lum frß Šttlei­ingarsamt÷kunum, kemur fram hverjir eru lÝffrŠ­ilegir foreldrar Ínnu. Ůß segir a­ ■eir b˙i vi­ mikla fßtŠkt og geti ekki sÚ­ henni farbor­a.

En ■egar Anna var­18 ßra haf­i h˙n samband vi­ lÝffrŠ­ilega mˇ­ur sÝna. Sem fÚkk ßfall.

Ůegar mˇ­irin var ˇlÚtt, ßtjßn ßrum ß­ur, haf­i h˙n lent Ý alvarlegu umfer­arslysi og veri­ haldi­ sofandi ß sj˙krah˙si. Ůegar h˙n vakna­i og spur­i eftir barninu, var henni tjß­ a­ ■a­ hef­i lßti­ lÝfi­ Ý slysinu.

Mßl ■etta vakti mikla athygli Ý Chile ■egar ■a­ kom upp - fyrir um tuttugu ßrum. Og Anna Contrares Hurtig kom fram Ý vi­tals■ßttum ■ar Ý landi, ßsamt chÝleanskri mˇ­ur sinni. Ůegar h˙n kom heim til SvÝ■jˇ­ar, haf­i h˙n samband vi­ Adoptionscentrum - til a­ lßta vita. En segist ekki hafa komi­ a­ loku­um dyrum.

Mßli­ komst enn og aftur Ý hßmŠli 2018, eftir umfj÷llun Ý Chile. Og Ý framhaldinu komustu margir SvÝar, Šttleiddir frß ChÝle, Ý samband vi­ blˇ­foreldra sÝna. Me­al ■eirra Maria Diemar. Sem vildi vita hverju segir mamma mÝn a­ mÚr hafi veri­ rŠnt?

Svari­ frß Adoptionscentrum var sama ■ß og n˙ - a­ ■etta segi mŠ­ur, ■vÝ ■Šr finni fyrir sk÷mm og sektarkennd. Segir Maria Diemar.

LÝtil vi­br÷g­ Ý SvÝ■jˇ­, ■rßtt fyrir mikla umfj÷llun Ý Chile

Ůegar Uppdrag granskning spur­i fyrrverandi skrifstofustjˇra samtakanna ˙t Ý mßli­ fyrr ß ■essu ßri, sag­ist h˙n vissulega hafa sÚ­, einstaka sinnum, umfj÷llun um a­ Šttleiddum b÷rnum hafi veri­ stoli­ af foreldrum sÝnum. En h˙n hafi aldrei haft neinar ßhyggjur af ■vÝ a­ ■a­ gŠti veri­ rÚtt.

Ůa­ vir­ist ekki hafa veri­ mikill ßhugi ß ■vÝ Ý gegnum ßrin a­ komast til botns Ý ■essum mßlum. - hvorki hjß Adoptionscentrum nÚ sŠnskum stjˇrnv÷ldum.

═ Chile hefur mßli­ hins vegar veri­ til rannsˇknar. Ůingnefnd rannsaka­i Šttlei­ingar fyrir nokkrum ßrum og komst ■eirri ni­urst÷­u a­ rÚtt vŠri a­ hefja mßlsˇkn ß hendur chileanska rÝkinu fyrir kerfisbundin mannrÚttindabrot. Og l÷gregluyfirv÷ld Ý Chile hafa n˙ til rannsˇknar 630 Šttlei­ingar til SvÝ■jˇ­ar.

Eftir stendur spurning einnar mˇ­urinnar sem nřlega frÚtt a­ tveir synir hennar vŠru ß lÝfi og hef­u alist upp hjß fj÷lskyldu Ý SvÝ■jˇ­. Henni haf­i veri­ sagt a­ ■eir hef­u lßtist ˙r lungnabˇlgu fyrir r˙mum 40 ßrum, ß me­an h˙n var Ý fangelsi herforingjastjˇrnar Pinochet. H˙n vildi vita: Hver gefur mÚr ■essi 40 ßr til baka?á
Og einnig: Ger­i sŠnska rÝki­ eitthva­ til a­ fß a­ vita hva­an b÷rnin komu?

Og svo eru ■a­ b÷rnin sem n˙ eru or­in fullor­in. Og foreldrar ■eirra - uppeldisforeldrar sem Šttleiddu b÷rnin og vissu ekki betur en a­ ■au hef­u veri­ a­ koma muna­arlausum b÷rnum Ý foreldra sta­.

Ůingi­ lŠtur rannska mßli­

Eftir ßralanga bi­ ßkva­ sŠnska ■ingi­ loks ß ■ri­judag a­ hefja rannsˇkn ß ■vÝ hvernig sta­i­ var a­ Šttlei­ingum erlendis frß til SvÝ■jˇ­ar undanfarna ßratugi. Og ■a­ liggur ß. Eins og einn rannsakenda Ý Chile bendir ß hafa margar mŠ­urnar leita­ a­ b÷rnunum sÝnum allt sitt lÝf. Og n˙ ■egar ■Šr eru a­ komast til ßra sinna er hŠtta ß a­ ■Šr deyji ßn ■ess a­ fß nokkurn tÝma a­ vita hva­ var­ um b÷rnin.

r˙v.is - Ël÷glegar Šttlei­ingar Ý SvÝ■jˇ­á


SvŠ­i