FrÚttir

Al■ř­ubla­i­ - Kj÷rb÷rn og fˇsturb÷rn

GERA ber skarpan greinarmun ß 1) Šttlei­ingu og 2) fˇstursambandÝ, sem er tvennt ˇlÝkt. Um Šttleidd b÷rn, e­a kj÷r b÷rn eins og ■au eru venjulega nefnd manna ß milli, gilda hÚr ß landi sÚrst÷k l÷g, en um fˇstur b÷rn er vi­ fß lagafyrirmŠli a­ sty­jast og alls engin heildarl÷g. L÷g um me­fer­ einkamßla Ý hÚra­i og l÷g um me­fer­ opinberra mßla drepa ■ˇ lÝtillega ß fˇstursamband. Sjß og alm. hegningarl÷g og l÷g um almannatryggingar.
Mikill munur er ß ■vÝ hvort barn er kj÷rbarn e­a fˇsturbarn.
Hinn veigamesti munurinn ß Šttlei­ingu og fˇstri er ■essi:
1) Ůegar barn er Šttleitt, hverfa foreldrarß­ til Šttlei­enda.
2) Ůegar barni er komi­ Ý fˇstur, haldast foreldrarß­in eftir sem ß­ur hjß foreldrunum.
Annar veigamikill munur er lÝka sß, a­ erf­asamband er ß milli kj÷rforeldra og kj÷rbarna og gagnkvŠmt, en ekkert erf­a samband (l÷gerf­asamband) ß milli fˇsturforeldra og fˇsturbarna ■eirra. Hins vegar er a­ sjßlfs÷g­u ßframhaldandi erf­asamband milli fˇsturbarns og kynforeldris, ■ˇ a­ barninu sÚ komi­ Ý fˇstur. Vi­ Šttlei­ingu rofna aftur l÷gerf­atengsl kynforeldris og kj÷rbarns.
Fˇstur er a­ sjßlfs÷g­u stofninn bŠ­i Ý venjulegu fˇstursambandi og Šttlei­ingu, Ś er Šttlei­ing sprottin ˙r venjulegu fˇstursambandi, sem ■vÝ er eldra. T.d. rekumst vi­ vÝ­a Ý Ýslendingas÷gum ß fˇstursamband, en a­ sjßlfs÷g­u ekki ß Šttlei­ingu, eins og vi­ ■ekkjum hana n˙. A­ fornu tˇku menn oft annarra b÷rn til fˇsturs og uppeldis Ý hei­ursskyni vi­ foreldra Ś e­a ■eim til stu­nings, sem Ý kr÷ggum voru.
Ăttlei­ing Ý Ýslenzkum l÷gum er ■anga­ komin ˙r d÷nskum rÚtti, sem aftur hefur ■ß­ hana ˙r ÷­rum evrˇpskum rÚtti. Tali­ er, a­ Šttlei­ing sÚ upphaflega komin ˙r RˇmarrÚtti (adoptio-doptio: Kj÷rval). Ý RˇmarrÚtti var um tvenns konar Štt lei­Ýngar a­ rŠ­a Ś germanskur rÚttur er aftur kunnur a­ řmiss konar fˇstursamb÷ndum. Ăttlei­ing er n˙ or­in t÷luvert rˇtgrˇin og ekkert reifabarn Ý norrŠnum rÚtti, - en ■ˇ a­ undarIegt megl vir­ast eru til ■jˇ­ir, sem jafnvel ■ekkja hana ekki, t.d. Port˙galar, en Ý Port˙gal, einu Evrˇpulanda, ■ekkist Šttlei­ing alls ekki. Og sum ÷nnur Evrˇpul÷nd hafa veri­ sein til Ý ■essum efnum, - t.d. fengu Hollendingar sÝna fyrstu Šttlei­ingarl÷ggj÷f ekki fyrr en 1956.
Ăttlei­ing er mj÷g vi­amiki­ l÷gfrŠ­ilegt vi­fangsefni, sem ekki ver­a ger­ skil a­ rß­i a­ ■essu sinni; ver­ur ■a­ a­ bÝ­a sÚrstakrar greinar, ef tŠkifŠri gefst. En ■eim sem ßhuga hafa ß a­ kynna sÚr efni­ til einhverrar hlÝtar, hafa til dŠmis ß huga ß a­ taka kj÷rbarn, skal bent ß tv÷ undirst÷­urit Ýslenzkra bˇkmennta um ■essi efni: langa og Ýtarlega ritger­ prˇf. ┴rmanns SnŠvarrs um hina l÷gfrŠ­ilegu hli­ mßlsins, en s˙ ritger­ birt ist ß sÝnum tÝma Ý TÝmariti l÷gfrŠ­inga og var gefin ˙t sÚrprentu­; og bˇk dr. SÝmonaráJˇh. ┴g˙stssonar, Um Šttlei­ingu er ˙t kom ß vegum Almenna bˇka Úlagsins fyrir nokkrum ßrum. Bˇk prˇf. SÝmonar er alveg nau­ ynleg lesning kj÷rforeldrum en ■ar er gripi­ ß efni frß upp eldisfrŠ­ilegu og almennu sjˇnarmi­i. GA.á

Al■ř­ubla­i­ - Kj÷rb÷rn og fˇsturb÷rn


SvŠ­i