FrÚttir

Kynning ß rannsˇkn

Fyrirhugu­ rannsˇkn ß Šttleiddum b÷rnum ß ═slandi og fj÷lskyldum ■eirra

┴ nŠstu mßnu­um hyggjast tveir kennarar og rannsakendur vi­ Kennarahßskˇla ═slands, ■au Baldur Kristjßnsson dˇsent Ý uppeldis- og ■roskasßlfrŠ­i og Hanna Ragnarsdˇttir lektor Ý mannfrŠ­i, fara af sta­ me­ rannsˇkn ß Šttleiddum b÷rnum ß ═slandi og fj÷lskyldum ■eirra. KomutÝmi helmings barnanna til landsins var ßri­ 2002 og helmings ß ■essu ßri.

Rannsˇknin mun hefjast ß nŠsta ßri me­ ■vÝ a­ vi­t÷l ver­a h÷f­ vi­ foreldra ■essara barna, alls um 20 talsins.

Me­al ■eirra spurninga sem vi­, Baldur og Hanna, hyggjumst leita svara vi­ eru:

Hverjar eru vŠntingar og upplifanir kj÷rforeldra af b÷rnunum sÝnum og af foreldrahlutverkinu, og hvernig breytast ■Šr me­ tÝmanum og Ý ljˇsi fenginnar reynslu?

Hvernig er, a­ mati foreldranna, teki­ ß mˇti b÷rnunum vi­ komuna hinga­ - af heilsugŠslunni, leikskˇlanum og skˇlanum, af ÷­rum stofnunum og einstaklingum?

Hvernig gengur, a­ mati foreldranna, a­l÷gun barnanna a­ jafnaldrahˇpnum, a­ sta­fÚlaginu og a­ Ýslensku samfÚlagi?

Hva­a sto­net hafa b÷rnin og fj÷lskyldur ■eirra, formlegt e­a ˇformlegt?

Hvernig gengur fj÷lskyldunni sjßlfri a­ a­lagast ■eim breyttu a­stŠ­um sem felast Ý a­ nřr einstaklingur hefur bŠst vi­ fj÷lskylduna?

Um rannsakendurna
Baldur hÚlt erindi ß 1. mßl■ingi ═slenskrar Šttlei­ingar um ge­tengslamyndun ungra barna, sem haldi­ var Ý aprÝl 2003.

Baldur er doktor Ý uppeldis- og ■roskasßlfrŠ­i. Rannsˇknir hans hafa einkum beinst a­ řmsu sem snřr a­ uppvaxtarskilyr­um barna Ý ljˇsi samfÚlags■rˇunar og breyttra a­stŠ­na barnafj÷lskyldna ß ═slandi og Ý SkandinavÝu.

Baldur hefur kennt uppeldis- og ■roskasßlfrŠ­i vi­ Kennarahßskˇla ═slands frß 1999. SÝ­ustu ■rj˙ ßrin hefur hann haft yfirumsjˇn me­ sßlfrŠ­inßmskei­um ß svi­i yngri barna kennslu bŠ­i Ý grunndeild og framhaldsdeild KH═.

Hanna er mannfrŠ­ingur a­ mennt (frß Hßskˇla ═slands og London School of Economics and Political Science). SÚrstakt ßhugasvi­ hennar er nßm, kennsla og samskipti Ý fj÷lmenningarlegu samfÚlagi.

Hanna hefur kennt nßmskei­ um fj÷lmenningarlegt samfÚlag og fj÷lmenningarlega kennslu, barn og fj÷lskyldu frß řmsum sjˇnarhornum, Ýslenska fÚlagss÷gu, grenndarkennslu og nřjar lei­ir Ý kennslu ß nřrri ÷ld. H˙n starfar bŠ­i Ý grunndeild, ■ar sem h˙n kennir Ý nßmskei­um ß leikskˇla-, grunnskˇla- og tˇmstundabraut og Ý framhaldsdeild, ■ar sem h˙n er forst÷­uma­ur nßmsbrautarinnar Fj÷lmenning og hefur umsjˇn me­ ■remur nßmskei­um ß ■eirri braut. Fyrri rannsˇknir H÷nnu beinast einkum a­ st÷­u barna af erlendum uppruna Ý skˇlum ß ═slandi og st÷­u fj÷lskyldna ■eirra.

Um rannsˇknina
Faglegt og frŠ­ilegt gildi rannsˇknar sem ■essarar felst m.a. Ý ■vÝ a­, ef frß eru taldar athuganir Gests Pßlssonar barnalŠknis, hefur sta­a kj÷rbarna og fj÷lskyldna ■eirra hÚr ß landi lÝti­ sem ekkert veri­ ranns÷ku­. Vita­ er a­ vi­ komuna hinga­ geta b÷rnin veri­ misjafnlega ß sig komin, andlega og lÝkamlega; allt frß ■vÝ a­ teljast vera fullkomlega heilbrig­ til ■ess a­ eiga vi­ langvinna sj˙kdˇma a­ strÝ­a. ١ hefur, skv. Gesti Pßlssyni or­i­ mikil breyting til hins betra sÝ­ari ßrin (Gestur Pßlsson, ß 1. mßl■ingi ═slenskrar Šttlei­ingar Ý aprÝl 2003). Reynslan frß ÷­rum l÷ndum sřnir a­ sum ■essara barna eiga vi­ mismiklar ge­tengslaraskanir a­ strÝ­a (sjß t.d. Chisholm, 1998), sem krefjast ■ekkingar og fŠrni ■eirra a­ila, kennara og uppalenda, sem hafa me­ ■au a­ gera. Af norrŠnum vettvangi mß nefna rannsˇknir SŠtersdal & Dalen (1999) ■ar sem m.a. kemur fram a­ ß unglingsßrunum eiga m÷rg kj÷rb÷rn Ý erfi­leikum me­ sjßlfsmynd sÝna og me­ a­ samsama sig vi­ menningu ■ess lands sem ■au alast upp Ý.

Af ofangreindu er ljˇst a­ brřnt er, af frŠ­ilegum, faglegum og lř­heilsufarslegum ßstŠ­um, a­ afla ■ekkingar um kj÷rb÷rn ß ═slandi, sem Štti a­ vera hŠgt a­ mi­la til allra ■eirra sem a­ b÷rnunum standa.

┴Štla­ er a­ rannsˇknin standi yfir Ý ■rj˙ ßr, hi­ minnsta. Rannsˇknin felst fyrst og fremst Ý ßrlegum vi­t÷lum vi­ foreldra barnsins, vi­ einn a­ila Ý leikskˇla ■ess, og Ý fyllingu tÝmans einnig vi­ grunnskˇlakennara ■ess. Eins og ß­ur er fram komi­ er ߊtla­ a­ velja ˙t foreldra og b÷rn frß AsÝu, samtals 20, sem dreifast ■annig a­ 10 barnanna komu til landsins ß ■essu ßri, 2004, og jafnm÷rg asÝsk b÷rn frß 2002.

HŠgt ver­ur a­ fylgjast me­ ferli rannsˇknarinnar ß slˇ­inni
http://fagrad.khi.is/fjolmenning/rannsoknarhopur.htm.


SvŠ­i