FrÚttir

═slensk Šttlei­ing 45 ßra

═ ßr fagnar fÚlagi­ ═slensk Šttlei­ing 45 ßra afmŠli ß ■essu ßri, en afmŠlisdagurinn var Ý gŠr. Ůann 15.jan˙ar var stofnfundur fÚlagsins haldin og hlaut fÚlagi­ nafni­ ═sland ľ Kˇrea sem sÝ­an var sameina­ fÚlaginu ═sland -á Guatemala og hlaut hi­ sameina­a fÚlag nafni­ ═slensk Šttlei­ing ßri­ 1983. ┴ri­ 2010 vará fÚlagi­ svo sameina­ A­■jˇ­legri Šttlei­ingu. En ß ■eim 45 ßrum sÝ­an fÚlagi­ var stofna­ hefur margt breyst.á 13 formenn hafa starfa­ fyrir h÷nd fÚlagsins, Ý mislangan tÝma.áá

═ upphafi bygg­ist allt starf ═slenskrar Šttlei­ingar upp ß sjßlfbo­avinnu fÚlagsmanna og annarra velunnara, ekki var skrifstofa og flestir stjˇrnarfundir voru haldnir heima hjß stjˇrnarm÷nnum ľ vi­ eldh˙sbor­i­. Vendipunktur var­ Ý starfi fÚlagsins ■egar skrifstofa var opnu­ ßri­ 1988, en ■egar hafi­ var samstarf vi­ Indland var eitt af skilyr­um ■eirra a­ fÚlagi­ vŠri me­ skrifstofu. Mikil hluti starfsins hÚlt ■ˇ ßfram a­ vera Ý sjßlfbo­avinnu, t.d. frŠ­sla og stjˇrnarst÷rf. ┴ri­ 1993 kom svo jßkvŠtt svar frß Fjßrlaganefnd Al■ingis um a­ fÚlagi­ fengi ßrlegan styrk frß hinu opinbera en fyrir ■a­ haf­i eina tekjulind fÚlagsins veri­ fÚlagsgj÷ld og fjßraflanir.áá

Miklar breytingar ur­u Ý heimi Šttlei­ingarmßla ß ■essum ßrum. ┴ri­ 1993 var ger­ur Haag samningurinn um vernd barna og Šttlei­ingar ß milli landa en ═sland gat ekki gerst a­ili a­ ■eim samningi fyrr en nř Šttlei­ingarl÷g voru sett ßri­ 2000. Me­ a­ild a­ samningnum var trygg­ samvinna a­ildarrÝkjanna um Šttlei­ingar barna. Sama ßr, 1993, kom ═slensk Šttlei­ing a­ stofnun Euradopt ľ regnhlÝfarsamtaka Šttlei­ingarfÚlaga Ý Evrˇpu. Fyrsti fulltr˙i fÚlagsins var Ingibj÷rg Birgisdˇttir sem sat Ý stjˇrn ═slenskrar Šttlei­ingar Ý 11 ßr. Og tveimur ßrum sÝ­ar gengur fÚlagi­ Ý samt÷k norrŠnna Šttlei­ingarfÚlaga Nordic Adoption Council, NAC.á Fulltr˙ar fÚlagsins sitja Ý stjˇrnum ■essara samtaka og taka ■ßtt Ý řmsum verkefnum. ┴ ßrinu 2019 ver­ur komi­ a­ ═slandi a­ halda rß­stefnu NAC, en h˙n er haldin anna­ hvert ßr og var sÝ­ast haldin Ý Helsinki vi­ gˇ­an or­stÝr. ┴ ■essu ßri f÷rum vi­ ß rß­stefnu EurAdopt sem haldin ver­ur Ý MÝlanˇ. Ůa­ hefur veri­ og er mj÷g mikilvŠgt fyrir lÝti­ fÚlag eins og okkar a­ komast Ý samstarf vi­ ÷nnur fÚl÷g til a­ efla allt starf. Ůar nßum vi­ a­ afla okkur frekari ■ekkingar og kynnast kollegum okkar sem vinna Ý ■essum mßlaflokki.á

En ■a­ er ekki bara barßtta utan landssteinana sem hefur komi­ fÚlaginu a­ gˇ­u. Kj÷rforeldrar ßttu ekki rÚtt ß fŠ­ingarorlofi ß­ur en frumvarp um ■a­ var sam■ykkt ß Al■ingi 1995. 2006 kemur sÝ­an Ăttlei­ingarstyrkur en fram a­ ■vÝ t÷ldu stjˇrnv÷ld a­ sß styrkur sem fÚlagi­ fÚkk sjßlft vŠri nˇg, ekki ■yrfti sÚrstaklega a­ styrkja kj÷rforeldra.

Miklar breytingar ur­u ß stjˇrn fÚlagsins eftir a­alfund ■ess ßri­ 2009, eftir hann var byrja­ a­ undirb˙a vinnu a­ samningi milli fÚlagsins og rÝkisins til a­ fÚlagi­ gŠti sta­i­ undir ■eim verkefnum sem koma fram Ý l÷gum og regluger­um. TÝundu­ voru verkefni fÚlagsins og gert kostna­armat.áá═ desember 2013 var svo undirrita­ur ■jˇnustusamningur milli InnanrÝkisrß­uneytis og ═slenskrar Šttlei­ingar.áBarßttan sem ßtt haf­i sÚr sta­ ß ßrunum ß undan haf­i skila­ sÚr a­ hluta. Miki­ starf var unni­ a­ hßlfu stjˇrnar og skrifstofu til a­ nß ■essum samningi og var rŠtt vi­ langflesta al■ingismenn sem sßtu ß Al■ingi ■essi ßr. Samningurinn trygg­i fjßrm÷gnun fÚlagsins til 2 ßra og gj÷rbreyti a­st÷­u ■ess til a­ sinna ■eim verkum sem ■vÝ var Štla­ skv. l÷gum og regluger­um. Ůessi samningur og framl÷g til fÚlagsins ˙r fjßrl÷gum m÷rku­u tÝmamˇt Ý s÷gu Šttlei­inga, v÷ktu og vekja athygli erlendis ■vÝ me­ ■essu eru fjßrm÷gnun og gŠ­i Šttlei­ingarstarfsins ekki lengur hß­ fj÷lda Šttlei­inga. Hi­ ═slenska mˇdel eins og ■a­ er kalla­ er or­i­ vel ■ekkt, ■jˇnustu-samningurinn vi­ rß­uneyti­ sem tryggir rekstur fÚlagsins ■annig a­ frŠ­sla, rß­gj÷f, stu­ningur og ■jˇnusta er trygg­. ┴ fundum og rß­stefnum erlendis erum vi­ Ýtreka­ spur­ um ■etta mˇdel og be­in um a­ skřra hvernig vi­ fengum rÝki­ til a­ gera samninginn vi­ fÚlagi­. Enda algj÷rt einsdŠmi.á

Starf og ■jˇnusta fÚlagsins mi­ar a­ ■vÝ a­ sinna fÚlagsm÷nnum eins vel og kostur er enda eru ■eir fÚlagi­. Eitt af markmi­um ═slenskrar Šttlei­ingar er a­ tryggja gˇ­a faglega ■jˇnustu. Ůa­ hafa or­i­ mikilar breytingar frß 1988 ■egar einn starfsma­ur var Ý hlutastarfi, n˙ er framkvŠmdarstjˇri, verkefnastjˇri og fÚlagsrß­gjafi, auk verktaka.á═ gŠ­ahandbˇk Haag-stofnunarinnar er me­al annars vÝsa­ til ■ess a­ Šttlei­ing sÚ ekki einn einstakur atbur­ur sem lřkur eftir a­ Šttlei­ing fer fram heldur er um lÝfslangt ferli einstaklings a­ rŠ­a.áĂttlei­ing er alltaf ßfall fyrir barn, ■a­ er veri­ a­ taka ■a­ ˙r a­stŠ­um sem ■a­ ■ekkir og setja ■a­ inn Ý nřjar a­stŠ­ur sem eru ■vÝ framandi. Ůa­ er tala­ um a­ b÷rn hafi upplifa­ ■renns konar ßfall eftir a­ hafa veri­ Šttleitt; a­ veri­ a­skili­ frß blˇ­foreldri, alast upp ß barna- e­a fˇsturheimili og svo Šttlei­ingin sjßlf. SlÝkt reynir alltaf bŠ­i ß barni­ og kj÷rforeldrana og ■vÝ mikilvŠgt a­ undirb˙ningur, stu­ningur og rß­gj÷f Ý ferlinu ÷llu sÚ til sta­ar.  Ůa­ ■arf a­ huga a­ ■vÝ a­ fj÷lskyldur og b÷rn fßi vi­eigandi ■jˇnustu svo ■eim farnist vel eftir Šttlei­ingu.  á

┴ri­ 2018 var nř frŠ­sluߊtlun tekin Ý notkun hjß fÚlaginu, en me­ henni jˇkst frŠ­sla til umsŠkjenda og fŠr­ist h˙n mun framar Ý Šttlei­ingarferilinn en ß­ur, alltaf er veri­ a­ leita nřrra lei­a til a­ bŠta ■jˇnustu fÚlagsins. Markmi­i­ me­ ■vÝ a­ fŠra frŠ­sluna framar Ý ferli­ var a­ ■ekking umsŠkjenda aukist og umsŠkjendur sÚu betur undirb˙nir fyrir erfi­ mßl sem geta tengst Šttlei­ingum, ßf÷ll sem barni­ hefur gengi­ Ý gegnum, erfi­leika vegna tengslamyndunar, lÚlegrar fÚlagsfŠrni og fleira.  Ůetta hefur stu­la­ a­ ■vÝ a­ fj÷lskyldur frß ═slandi skera sig ˙r ■egar kemur a­ ■ekkingu ß Šttlei­ingum, ■egar ■Šr eru bornar sama vi­ a­ra umsŠkjendur Ý upprunal÷ndum barnanna sem fÚlagi­ starfar me­. á

┴herslan hefur fŠrst mun meira frß ■vÝ a­ sjß um millig÷ngu um Šttlei­ingu yfir Ý meiri kr÷fur um frŠ­slu og stu­ning til bŠ­i vŠntanlegra foreldra ß me­an bi­in er, ■egar heim er komi­ og einnig eftir ■vÝ sem ßrin lÝ­a frß Šttlei­ingunni. Fleiri eru farnir a­ huga a­ ■vÝ hva­a ßhrif Šttlei­ingin getur hafa haft og a­rir eru farnir a­ huga a­ uppruna sÝnum og vilja leggja Ý ■ß vegfer­ a­ leita hans og ■essir a­ilar ■urfa a­sto­ fÚlagsins. Mikil aukning hefur or­i­ ß fyrirspurnum og heimsˇknum ß skrifstofuna t.d. Ý tengslum vi­ ■Šttina Leitin a­ upprunanum. á

═ ljˇsi ■ess a­ b÷rn eru a­ ver­a eldri sem koma til landsins njˇta ■au ekki s÷mu ■jˇnustu og nřfŠdd b÷rn, en ■eirri ■jˇnustu er Štla­ a­ sty­ja vi­ barni­ og foreldra ■ess. Ůarna reynir starfsfˇlk hjß ═slenskri Šttlei­ingu a­ koma inn Ý sta­inn og veitir stu­ning og rß­gj÷f til a­ stu­la a­ velfer­ ■essara barna og kj÷rfj÷lskyldna ■eirra. SÚrfrŠ­ingur fÚlagsins hefur samband vi­ umsŠkjendur og kj÷rfj÷lskyldur reglulega til a­ fylgjast me­ hvernig ■eim gangi og hvort grÝpa ■urfi inn Ý ß einhvern hßtt. Ăttlei­ingarferli­ getur veri­ langt og erfitt og telur fÚlagi­ ■vÝ skipta miklu mßli a­ umsŠkjendur hafi stu­ning frß starfsfˇlki skrifstofu. Tengsl myndast og tekur starfsfˇlk meiri ■ßtt Ý ferlinu me­ umsŠkjendum og hvetur ■a­ umsŠkjendur meira til a­ leita til ═slenskrar Šttlei­ingar ef eitthva­ kemur uppß. áá

Vi­ viljum ■akka ÷llum ■eim sem hafa komi­ a­ ■eirri ■rˇun sem ßtt hefur sÚr sta­ frß ■vÝ a­ fÚlagi­ var stofna­ fyrir 45 ßrum sÝ­an. á

Vi­ vonum a­ hŠgt veri­ a­ halda ßfram a­ ■rˇa ■a­ gˇ­a starf sem unni­ hefur veri­ sÝ­ustu ßr og a­ ═slandi haldi ßfram a­ vera Ý fararbroddi Ý a­ auka gŠ­i ■jˇnustu og frŠ­slu sem ■essi mßlaflokkur ß skili­.

á


SvŠ­i